`Rejst af Kalundborg Folkeblad i taknemmelig erindring´. Søren Rasmussen, 1883-1968, var en navnkundig redaktør på `Kalundborg Folkeblad´ i perioden 1910-1960.
Kirkegårdens ældste gravsten, smuk og velbevaret, er et tidstypisk klassicistisk monument af sandsten, rejst ` til minde om den værdige religionslærer Peter Holst, født d. 10. februar 1776, død d. 24. august 1832, sognepræst i Kalundborg af hans taknemlige efterladte´.
Omkring 1890, da Ingeborg Partsch boede i Helsingborg, traf hun den unge lægestuderende J.S. Møller, som hun giftede sig med i 1894, efter han havde nedsat sig som praktiserende læge i Kalundborg. Ægteparret sluttede sig fra dannelsen af Det Radikale Venstre i 1905 til partiet og blev af byens førende kredse anset for at være yderst frisindede og venstreorienterede.
Anders Christian Frederik Andersen, socialdemokratisk borgmester fra 1921 til 1944, og folketingsmedlem fra 1924 til 1944, fik langsomt genrejst Kalundborg efter skibsværftets krak og gjort bynavnet kendt langt ud over den nordlige halvkugle via langbølgesenderen på Gisseløre, så man i udlandet troede, at Kalundborg var den danske hovedstad.
Fra en seng på Blegdamshospitalet i København, polioramt med førlighed i et par fingre og en specialbygget skrivemaskine på dynen, kom Rosa Abrahamsen i 1956 på alles læber som Blegdammens Rose, efter at have medvirket i en udsendelse med Statsradiofoniens Karl Bjarnhof, der var kendt for sin interviewserie `Sagt på tomandshånd´.
Inskription: Jens Peter Plassmann, født 8.5 1903 død 31.8 1946. `Tak for alt. Fra Arbejdskammeraterne på Svovlsyren´. Begrundelse: Inskriptionen.
J.S. Møller – Jens Schou Christensen Møller, født 17. november 1865, blev uddannet læge i 1891 og slog sig i 1893 ned med egen praksis i Kalundborg, hvor han i 1915 blev udnævnt til kredslæge.
Møller var en ildsjæl, der satte mange fingeraftryk. Han var medstifter af Det Radikale Venstre i 1905 og siden af Kalundborg og Omegns Radikale Venstre. Gennem sine 40 år i Kalundborg satte han markante aftryk på to altafgørende kulturelle områder i Kalundborg: Biblioteket og Museet.
I perioden 1954-1978 var Jørgen Hagemann-Petersen Kalundborgs magtfulde konservative borgmester. I hans 24-år lange regeringstid gennemgik byen en rivende udvikling fra søvnig købstad til aktiv industriby. Som borgmester igangsatte Hagemann en udvikling, der er fortsat længe efter hans død.
`Jeg ved en dejlig have´.
Jeg ved en dejlig have,
hvor roser står i flor,
dem skabte Gud til gave
for alle børn på jord.
Allerede før Esbern Snare omkring 1167 grundlagde sin borg på den høje banke vest for fiskerlejet Kordel, lå der nord for lejet en lille middelalderkirke indviet til Sct. Olav den Hellige.
Hvordan kirken har set ud vides ikke præcist, men ved en gravning på kirkegården først i 1907 og senere i 1918, fandt man lidt før porten mod Sct. Olaigade fundamenter i jorden, der tyder på, at her kan Sct. Olai Kirke have ligget.
