Den gamle port mod Møllegade
Den gamle port mod Møllegade

Allerede før Esbern Snare omkring 1167 grundlagde sin borg på den høje banke vest for fiskerlejet Kordel, lå der nord for lejet en lille middelalderkirke indviet til Sct. Olav den Hellige.
Hvordan kirken har set ud vides ikke præcist, men ved en gravning på kirkegården først i 1907 og senere i 1918, fandt man lidt før porten mod Sct. Olaigade fundamenter i jorden, der tyder på, at her kan Sct. Olai Kirke have ligget.

Stedet omtales første gang i 1443 og igen i 1514, hvor det er kapellet, indviet til Den Hellige Jomfru, der nævnes. Kapellet, der var indrettet med prædikestol og stolestader, blev i en årrække brugt til kirkelige handlinger.
I 1677 kommer der endnu en ledetråd i Peder Hansen Resens `Atlas Danicus´, hvor bygningen og kirkegården er tegnet ind.

Sikkert er, at Sct. Olai, der blandt menigmand hed Sct. Olafs, er ældre end Vor Frue, som formentlig er bygget og færdiggjort af Esbern Snares datter, Ingeborg efter Esbern Snares død omkring 1204.

Mens der blev bygget på den femtårnede Vor Frue i Højbyen, som skulle være hovedkirke i sognet, var det Sct. Olai Kirke der blev benyttet af skippere, bådsmænd og andre beboere i fiskerlejet Kordel, ny-tilflyttere i Højbyen og landdistrikterne mod nordvest – Raklev med omegn.
Men området mellem Højbyen og Nedrebyen Kordel, har også rummet andre kirkebygninger. I perioden 1230-1240 fik den hellige Frans af Assissis Gråbrødre opført et Franciskanerkloster med kirke, kirkegård og klosterhave, på fundamenterne af en tidligere bygning, der lå på stedet, hvor Klosterparkvej og Klostertorvet ligger i dag.
Det var populært at blive begravet inde i klostrets kirke, men mange fandt også et hvilested på kirkegården. Under anlæggelsen af Klostertorvet i 2006, stødte man på middelalderens indbyggere.
grav
Mellem murresterne dukkede flere gravsteder op, hvor især ét tiltrak sig opmærksomhed. I kirkens midterakse, lige ved altret, fandt arkæologerne en afdød med et tohåndssværd i en skede af træ ved sin side. Andre grave afslørede spor af hårdtarbejdende og gigtplagede kalundborgensere, og en kvinde med et ufødt barn.

Gråbrødrene i Kalundborg, havde også aktiviteter uden for Kordel. Da spedalskhed og pest hærgede Europa, fik munkene i starten af 1200-tallet oprettede Sct. Jørgens-stiftelsen, der opførte Sct. Nicolai Hospital, på et sted i det område vi dag kender som Sct. Jørgensbjerg.
Hospitalet blev bygget her, da epidemierne betød, at de syge skulle isoleres uden for byerne, for at undgå at smitten skulle brede sig. I starten af 1400- tallet blev Hellig Kors Kapel – Sct. Jørgens Kapel – opført i nærheden af hospitalet, hvor de mange døde med sandsynlighed ligger begravet.
Først efter reformationen blev både hospitalet og kapellet nedlagt for at forsvinde ud i glemslen, og der er aldrig foretaget arkæologiske udgravninger i området, der kan af- eller bekræfte formodningerne om hospital, kapel og kirkegård.
Fra midten af 1520´erne rasede reformationskampen i Danmark og det lykkedes lensmanden på Kalundborg Slot, Mogens Gøye, at drive munkene ud, da opførte slottets ladegård oven på klosterets kirkegård.
Klosterets leder Melchior Ioannis blev tilbage efter chikanerierne, men valgte at bøje sig for reformationstanken. Han blev belønnet med et embede i Vor Frue, men blev i 1539 flyttet til et embede i Sct. Olai Kirke, der fortsat havde en stærk tilknytning til søens folk. Ioannis indså hurtigt, at kirken lå upraktisk i forhold til sognebørnene i Borre, der var det datidige navn for Raklev, og foreslog, at der blev opført en ny kirke der.
I 1546 godkendte kong Christian d. III byggeriet. Sct. Olai Kirke blev delvist nedrevet og den nye kirke på det højtliggende bakkedrag i Raklev, som Ioannis navngav Sankt Olaf, kunne tages i brug året efter. Selve flytningen af kirkeinventaret fra Sct. Olai til Raklev er en interessant lokalhistorisk fortælling om genbrug, der er grunden til, at vi i dag stadig kan få et indtryk af byens første kirke Sct. Olai, i den senmiddelalderlige Raklev Kirke.

Vejkirken i Raklev huser blandt andet bordpladen fra altret i Sct. Olai Kirke, den originale døbefont af gotlandsk kalksten med dåbsfad og -kande, et senmiddelalderligt skab og en pengeblok – datidens kirkebøsse. På gavlen mod øst ses endnu et spor fra Sct. Olai, i form af et romansk mandshoved i granit. Ifølge folketroen forestiller hovedet `Ole Buller´ fra Bonderupgård, der skal have ligget i Tranemosen, et par kilometer nord for kirken. Sagnet siger også, at den regn der drypper ned fra hovedet, har helbredende kraft.

Selve kirkens indretning vidner også om overgangen til den nye tro, da den tydeligvis er indrettet med inspiration fra den gamle Sct. Olai Kirke. Kirken blev opført som et rektangulært langhus i et rum, og loftet er et simpelt bjælkeloft i modsætning til de prangende hvælv i mange andre kirker.
En del af stenene til opførelsen af tårnet, stammer rimeligvis fra fundamentet af kapellet på Sct. Olai. Kirkens betydning som pejlemærke blev yderligere forstærket omkring 1812, hvor der oven på tårnet blev opsat signalstænger, som led i etableringen af en visuel telegraf mellem København og Slesvig under Englandskrigene.
Et åbenlyst spor af nærheden til Vor Frue Sogn er altertavlen, skåret på Lorentz Jørgensens værksted i Holbæk i 1668, der tydeligt er inspireret af elementer fra den store reliefskårne altertavle Lorentz Jørgensen udførte til den femtårnede i 1650.
Melchior Ioannis døde i 1555, og et gravminde over ham lige foran altret afslører, at her ligger ` … den første evangeliske præst i Ars Herred og denne kirkes årvågne hyrde´.

Da Vor Frue stod færdig, købte byens overklasse sig til bisættelser inde i selve kirkerummet. Jo tættere på altret de kunne finde et sidste hvilested, des bedre for deres frelse. Men med tiden underminerede de mange gravsætninger bygningens fundament, og i 1827 sank det midterste tårn i grus.
Ifølge folketroen, var det trolden Fin, som boede med sin familie i Ulshøj, der var årsag til sammenstyrtningen. Bygherren Esbern Snare, havde lokket Fin til at bygge kirken i en fart, mod at Esbern gættede troldens navn. Da kirken manglede en halv søjle, havde Esbern endnu ikke gættet navnet, og lagde sig i desperation op ad Ulshøj, da han fra dens indre hørte troldemor snakke med den yngste af troldeungerne: `Stille mit barn, i morgen kommer din far, Fin, og giver dig Esbern Snares øjne og hjerte at lege med´. Da Fin havde placeret den sidste søjle, hilste Esbern Snare høfligt på ham og nævnte hans navn. Ifølge folketroen forsvandt Fin arrigt i en sort sky gennem luften. 600 år senere fik han sin hævn.

Med indvielsen af kirken i Raklev i 1540´erne og oprettelsen af et nyt sogn, rummede Vor Frue sogn stadig to begravelsespladser: Den femtårnede i Højbyen og det væsentlig større areal omkring det lille gravkapel på Sct. Olai. Bygningen, der var uden tårn, var opført i bindingsværk og med træloft, hvor fiskeskipperne anbragte deres sejl om vinteren.
Men sognet havde brug for kirkegården, hvor de der ikke kunne eller ville betale, blev begravet. Ud over fattiglemmer, daglejere og tyende, blev der begravet mange børn og de fremmede, som havde mødt deres skæbne i Kalundborg.
I midten af 1600-tallet var pladsen ved Vor Frue blevet for trang. Samtidig så de levende helst de døde anbragt uden for byen, og dermed blev Sct. Olai også kirkegård for Vor Frue.
Da matadoren Valdemar Henckel i 1917 havde indviet sit skibsværft og fået opført arbejderboligerne `De 100 huse´ på Lyngen, voksede behovet for en kirke mod øst. I 1919 fik Henkel indrettet gården Pedersminde på hjørnet af Holbækvej og Slagelsevej, som midlertidig kirkesal. Først i 1950´erne blev tanken om en egentlig kirke på den højtliggende Rubjerg Knude genoptaget.
Nyvangskirken, der på linje med Vor Frue skulle benytte Sct. Olai Kirkegård, blev opført i etaper fra 1967 og indviet i 1974. Kirken er tegnet af arkitekt Holger Jensen, der lod sig inspirere af sin læremester P.V.Jensen Klint, der i sin tid tegnede Grundtvigskirken i København, opført med højt sadeltag over et sekskantet kirkerum med forskudte gavle.

Lokale historier

Gå på opdagelse i de historiske arkiver

Gå direkte til Arkiverne

Kontakt os

Vi er altid klar til at hjælpe. Vores kontor og vores telefoner er åbne mandag til torsdag fra 12.00 til 14.00. Du er også velkommen til at kontakte os pr. mail. Her på hjemmesiden kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål under fanebladet "kontakt".

Esbern Snaresvej 15
4400 Kalundborg

+45 59 51 27 85
Man-tor 12.00 til 14.00, fred. lukket.