Fra en seng på Blegdamshospitalet i København, polioramt med førlighed i et par fingre og en specialbygget skrivemaskine på dynen, kom Rosa Abrahamsen i 1956 på alles læber som Blegdammens Rose, efter at have medvirket i en udsendelse med Statsradiofoniens Karl Bjarnhof, der var kendt for sin interviewserie `Sagt på tomandshånd´.
Her fortalte hun fra sygelejet Bjarnhof om sine to børn fra første ægteskab, Conni og Per, og om de digte hun skrev. Inspirationen kom af egne erindringer i de febersyn og nærdødsoplevelser Rosa Abrahamsen havde i sine lange mere eller mindre bevidstløse perioder. Et strejftog ind i evigheden, kaldte hun dem.
Men stenen rummer tillige historien om et unikt dansk tiltag i bekæmpelsen af polio, der også er kendt under navnet børnelammelse.
Rosa. 1926-1964, står der beskedent på den lille natursten, til minde og eftertanke om en digter med en ukuelig livsglæde, på trods af en livstruende sygdom. Men stenen rummer tillige historien om et unikt dansk tiltag i bekæmpelsen af polio, der også er kendt under navnet børnelammelse.
Inskriptionen dækker over Rosa Gudrun Christensen, født Abrahamsen, d. 29. september 1926 i Sværdborg ved Præstø, opvokset i Raklev ved Kalundborg, død d. 13. november 1964 i København, 38 år.
På samme sten står også Niels Aage 1925-1942, Rosa Abrahamsens storebror. Til højre forældrenes gravsten med inskriptioner over faderen, bagermester Niels Peder Abrahamsen, født 24. juli 1901, død 16. februar 1987, og moderen Natalie Abrahamsen, født 29. august 1906, død 7.februar1988. Parret, der fik otte børn, blev udsat for mange prøvelser, men fandt en indre ro i kristendommen, som også slår igennem i Rosa Abrahamsens digte.
`Jeg synes det er meget forkert, når mennesker tegner døden som en knokkelmand, for jeg tror bestemt ikke, der er noget afskrækkende ved den. Det er der i hvert fald ikke for mig´.
Rosa Abrahamsens første livsbane blev udstukket da hun blev træt af, at udklippe købte påklædningsdukker og i stedet begyndte, at designe sine egne.
Rosa Abrahamsens første livsbane blev udstukket da hun blev træt af, at udklippe købte påklædningsdukker og i stedet begyndte, at designe sine egne. Efter syv års skolegang kom hun i huset, blandt andet hos særkonsulent Kristian Højbjerg på Strandstien, som hun gennem sirligt håndskrevne julekort stod i forbindelse med, frem til det sidste.
Det var også som ganske ung Rosa Abrahamsen begyndte at digte, men de røg i skuffen da hun som 18-årig flyttede til København.
Det var også som ganske ung Rosa Abrahamsen begyndte at digte, men de røg i skuffen da hun som 18-årig flyttede til København. Som 19-årig blev hun gift og parret fik to børn, men ægteskabet gik i opløsning efter fire år, da hendes mand blev alvorligt psykisk syg og indlagt. Som enlig mor og med støtte fra Mødrehjælpen, tog Rosa Abrahamsen et tilskærerkursus, lærte at sy og fik arbejde i et lille modefirma, hvor hun også viste kollektioner frem for kunderne. Senere åbner hun egen systue på Nørrebro.
I 1952 tog Rosa Abrahamsens liv en drastisk drejning, da en omfattende polioepidemi ramte Danmark. Ingen kunne med sikkerhed udpege hvordan sygdommen, der angreb centralnervesystemet, smittede. Infektionen kunne udvikle sig til lammelser og i værste fald slå ihjel, hvis den muskulatur der styrer vejrtrækningen blev angrebet. Rosa Abrahamsen blev smittet med den frygtede sygdom og indlagt med tiltagende lammelser på Blegdamshospitalets epidemiafdeling i København.
Afdelingens narkoselæge Bjørn Ibsen, udviklede en ny metode, der var væsentlig anderledes end det der i datiden kaldtes en jernlunge.
Afdelingens narkoselæge Bjørn Ibsen, udviklede en ny metode, der var væsentlig anderledes end det der i datiden kaldtes en jernlunge. Ved at lægge en gummislange i luftrøret på patienterne kunne man med hjælp af en ballon blæse ilt ned i lungerne og lindre patienter, der havde vanskeligt ved med at trække vejret. Metoden fik dødeligheden til at falde drastisk, og vakte behørig opsigt blandt kolleger over hele verden.
Trods de dårlige helbredsmæssige vilkår hun var underlagt, havde Rosa Abrahamsen et ukueligt livsmod. Fra sygesengen genoptog hun digtningen
Trods de dårlige helbredsmæssige vilkår hun var underlagt, havde Rosa Abrahamsen et ukueligt livsmod. Fra sygesengen genoptog hun digtningen og brugte sit pigenavn som kunstnernavn, da hun i 1956 debuterede med digtsamlingen `De store skibe´, der blandt andet indeholder det populære digt `Hænderne´, som hun hentede fra barndommen.
`Som lille pige, var hånden noget af det første jeg lagde mærke til hos mennesker: Hvordan de så ud og bevægede sig. Hvordan de greb mine. Hænderne fortalte mig en masse om de personer jeg mødte´.
Året efter udkom digtsamlingen `De gyldne timer´, og samtidig arbejdede Rosa Abrahamsen på en bog inspireret af hendes eget liv, men om den blev færdig, eller om manuskriptet stadig findes, står hen i det uvisse.
Samme år tog hun på en form for pilgrimsfærd, til de hellige kilder i Lourdes, Frankrig. `Ikke for at blive helbredt, men for at opleve et sted, hvor alle er besjælet af ønsket om at hjælpe´.
Skriverierne fandt især sted mellem kl. 22 og 04 om morgenen. Efter fem timers søvn og morgenritual, skrev hun videre. Om eftermiddagen broderede hun, med to fingre og tænderne til hjælp. Studerede litteraturhistorie og især kinesisk filosofi, i samarbejde med en underviser, der kom forbi enestuen.
`De store skibe´ blev godt modtaget, og det væltede ind med breve fra datidens forfattere og kunstnere, samt besøg af blandt andet Dronning Ingrid og statsminister H.C. Hansen.
`De store skibe´ blev godt modtaget, og det væltede ind med breve fra datidens forfattere og kunstnere, samt besøg af blandt andet Dronning Ingrid og statsminister H.C. Hansen. I perioder, hvor Rosa Abrahamsen havde det godt, tog hun ud og læse op og gav interviews, men blev hurtigt træt. `Hænderne´ blev sat i musik af komponisten Hugo Gyldmark, og flere af tidens store sangerinder indspillede nummeret, der i årtier var et populært ønske på radioens Giro 413. Senest har sangerinden Eva Madsen indspillet sin version af nummeret.
Rosa Abrahamsens historie førte i 1955-56 til en omfattende poliovaccination af den danske befolkning. Danmark var det første land i verden, der kunne tilbyde skolebørn i de fem første skoleklasser gratis poliovaccination.
Rosa Abrahamsens historie førte i 1955-56 til en omfattende poliovaccination af den danske befolkning. Danmark var det første land i verden, der kunne tilbyde skolebørn i de fem første skoleklasser gratis poliovaccination. Takket være programmet blev en epidemi i Danmark i 1961 væsentlig mindre end forventet. Senere udvikledes en forbedret vaccine, der kunne indtages på et stykke sukker. Det sidste tilfælde af polio i Danmark blev registreret i 1976.
I 1957 valgte Politikens læsere Rosa Abrahamsen til `Aarets kvinde´ og samme år modtog hun den danske forfatterinde Edith Rode´s hæderslegat for sine digte i `De store skibe´, og i 1958 kom hun på forsiden af Se og Hør, da hun blev gift med direktør Ejner Christensen.
Først med bopæl i Gentofte, siden i Bagsværd, i en lille villa, som poliofonden stillede til rådighed. Som årene gik, blev Rosa Abrahamsen langsomt svagere og igen indlagt på Blegdamshospitalet, hvor hun døde af nyresvigt 13. november 1964.
Bisættelsen foregik i stilhed fra Vor Frue Kirke, til udgangstonerne af `Hænderne´.
Hænderne
Der er hænder som hvide liljer
og hænder som roser i knop,
der er hænder med stærke viljer,
en hånd kan være så smuk
Der er hænder, som altid kræver
og hænder, som helst vil gi',
der er store, barkede næver
og hænder med drømme i.
Der er hænder, som skælver følsomt,
og hænder, som dirrer forskræmt,
og nogle, som hvisker erotisk,
mens andre er dybt beklemt.
Der er blide vemodige hænder,
og hænder, som altid ta'r hårdt,
der er hænder, som kommer i møde,
og hænder, som vender sig bort
Der er bitte, bitte små hænder
som endnu intet har med,
og gamle senede hænder
så fulde af aftenfred.
Der er travle, urolige hænder,
og hænder så triste og grå,
og nogle er flagrende fugle,
som ingen sjæl kan forstå.
