`Venner af søens folk rejste dette minde´ står der nederst på denne høje sten rejst af Marineforeningen, til minde om krigsforliste søfolk og fiskere fra Kalundborg og omegn, der var omkommet under I og II Verdenskrig. Under et udhugget anker med ankerkæde inskriptionen:
1914-1918
Emil Andreasen, Hans Hansen, Herman Pedersen, Peder Rask, Johannes Rasmussen.
1939-1945
Boye From Hansen, Hilmar Hansen, Hans Larsen, Otto Larsen, Carl Vilh. Ters Nielsen, Knud Ters Nielsen, Frode Agerlund Pedersen, Frank Rasmussen, Willy Buchtele Pedersen.
Første Verdenskrig, den 1. august 1914 til den 11. november 1918, kostede ni millioner mennesker livet.
Første Verdenskrig, den 1. august 1914 til den 11. november 1918, kostede ni millioner mennesker livet. Danmark var neutralt, og søfartserhvervet meget aktivt, for der var gode penge at tjene. Efterhånden som krigen udviklede sig, blev søkrigen hårdere. Samtidig steg både fragtrater og løn, så på trods af faren, var det også attraktivt for både sømænd og rederier at stå til søs.
Under Anden Verdenskrig, den 1. september 1939 til den 2. september 1945, blev neutraliteten også forsøgt opretholdt, men da Danmark blev besat den 9. april 1940, ændrede betingelserne for søfarten sig drastisk. Den danske handelsflåde blev delt i to, hjemmeflåden og udeflåden.
Hjemmeflåden, der bestod af omkring 170 skibe og 5.000 søfolk, sejlede i danske og tyskkontrollerede farvande, især Østersøen og Nordsøen.
Udeflåden var alle de skibe, der var længere borte, og mange af disse kom til at sejle i allieret tjeneste. Udeflådens skibe var generelt nyere end hjemmeflådens, og udeflådens skibe blev, sammen med de mange søfolk, det største danske bidrag til den allierede krigsførelse. I alt sejlede omkring 240 skibe med 6.500 søfolk i udeflåden, svarende til 2/3 af handelsflådens samlede tonnage. Udeflåden sejlede under allieret flag frem til august 1943, hvor Dannebrog atter kunne hejses agter, efter den danske regering havde opsagt samarbejdspolitikken med tyskerne.
I alt menes Anden Verdenskrig at have kostet omkring 60 millioner døde. Flere end i nogen anden krig. Omkring 3.000 danske søfolk omkom under de to verdenskrige.
Monumentet for de krigsforliste søfolk og fiskere fra Kalundborg og omegn, blev afsløret af borgmester P. Hansen den 29. august 1949. Stenen var prydet med Dannebrog, med fanevagter fra Sømandsforeningen, Marineforeningen og Modstandsbevægelsen. De omkomne fra Første Verdenskrig, der hædres på stenen er: Ungmand Samuel Emil Christian Andreasen, matros Carl Peter Johannes Rasmussen og ungmand Oluf Herman Pedersen, alle besætningsmedlemmer på barkskibet `Victoria´ af Kolding, der blev torpederet i Nordsøen, under en rejse fra Newcastle til Horsens.
Blandt de omkomne fra 1. verdenskrig, som er nævnt på stenen, er ungmændene Samuel Emil Christian Andreasen, Oluf Herman Pedersen og matros Carl Peter Johannes Rasmussen; alle var besætningsmedlemmer på barkskibet ”Victoria” af Kolding, som blev torpederet i Nordsøen under rejse fra Newcastle til Horsens.
Blandt omkomne kalundborgensere fra Første Verdenskrig, der heller ikke er nævnt på monumentet er ungmand Georg Jørgensen, tremastet skonnert ´Galatea´ af Thurø, ungmand Franz Thygesen, motorskonnerten ´Linde´ af Nakskov. Også barkskibet ´Oakhurst´ fra af Kalundborg, ejet af Henkels Sejlskibsrederiet A/S gik ned, men havde ingen lokale ombord.
En anden lokal der nævnes på stenen er matros Peder L. Rask, dampskibet ´Marselisborg´ af København. Skibet, der var bygget i 1898, blev torpederet i Atlanterhavet, på en rejse fra havnebyen Pensacola i Florida til København.
Blandt andre af søens mænd, der har tilknytning til kirkegården og Første Verdenskrig, er orlogskaptajn Eduard Haack, der blev begravet her i 1956. I dag er gravstedet sløjfet
Eduard Haack, født 1871, gjorde lynkarriere i Søværnet, og blev blandt andet chef for torpedobåden `Søulven´. Haack modtog flere ordner, dekorationer og udmærkelser for sin indsats, hvor en træfning ved Saltholm var en af de bemærkelsesværdige. Haack og hans besætning fik sænket to tyske u-både under angreb en på den engelsk u-båd E 13, der var på vej ned. Haack handlede stik imod Søværnets givne ordre og fik held med at bjærge en del af besætningen over på `Søulven´.
Under begge krige blev der udlagt miner, for at kunne kontrollere trafikken, og de danske farvande var blandt verdens mest minerede. Efter krigene var det en omfattende opgave at samle minerne ind og uskadeliggøre dem, og fiskerne fik dem ofte i nettet ved et uheld. En del af de indsamlede og uskadeliggjorte miner blev efterfølgende skænket til marineforeninger og brugt som indsamlingsbøsser. Således også i Kalundborg, hvor en pindsvinemine på havnen bærer inskriptionen: ”Jeg var sømands værste fjende. Tit jeg bragte død og sorg. Nu vil ondt til godt jeg vende. Ved at lindre savn og død. (Minen vedligeholdes af Kalundborg Kommune.
