” Hans Sørensen var ikke til de store armbevægelser udadtil, men som billedmager var han en af de store. Når han var bedst som maler og grafiker, var han så fremragende, at kun en medfødt beskedenhed og ulyst til at beskæftige sig med det kommercielle omkring kunsten forhindrede ham i at få sit navn frem i allerforreste række”.
Hvorfor skulle jeg male, hvis jeg kunne sige det i ord?
Hans Sørensen, født 1921, død 1966, var en meget beskeden mand. Især, hvis talen faldt på hans billeder: ” Hvorfor skulle jeg male, hvis jeg kunne sige det i ord? Jeg prøver, at gengive en stemning, jeg selv har oplevet. At andre kan opleve noget helt andet, når de ser mine billeder, er jo til syvende og sidst meningen med det hele”.
Hans Sørensen var en rigtig kalundborgdreng, født 1921, i et arbejderhjem med stærke socialdemokratiske værdier. 1921 var også året, hvor Henkels finanseventyr med værft og rederier fik en brat ende og trak Kalundborg og Omegns Bank med sig i faldet. Byen fik sin første socialdemokratiske borgmester, Frederik Andersen, som kæmpede bravt med at få byen ud af den økonomiske nedtur, der skulle vise sig at lamme Kalundborg i mere end et årti.
Hans Sørensen´s far fik sat sønnen i malerlære, hvor han efter fem års læretid fik svendebrev i 1941. Herefter videreuddannede han sig inden for skrift og dekoration på Teknisk Skole i Odense. I 1943 tog Hans Sørensen til København, kom på malerskole for at forberede sig til optagelse på Kunstakademiet, men ombestemte sig. Efter en kort periode som teatermaler på Det ny Teater, vendte Hans Sørensen i 1947 tilbage til Kalundborg og blev gift. Samme år debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling med et motiv fra Øen og blev endelig anerkendt som kunstner. I 1951 flyttede Hans Sørensen og familie ind i farfarens hus Vedelsgade 5, der kom til at danne ramme om hans kunstneriske virke i 45 år. Hans Sørensen kunne på ingen måde leve af sin kunst, og arbejdede i perioder som håndværksmaler, underviste malerlærlinge på Teknisk Skole og i skilteskrivning på Kalundborg Handelsskolen.
Da Malersammenslutningen af 1959, M59, blev dannet, var Hans Sørensen en af de seks kunstner i gruppen, der samme år kunne udstille i Den Frie udstillingsbygning i København, som bl.a. fik følgende skudsmål: ” … møder vi udelukkende abstrakte udtryksformer, som i mere eller mindre udpræget grad har rod i virkeligheden”. I 1964 blev Hans Sørensen ansat som billedkunstlærer på Kalundborg Gymnasium, hvor han boltrede sig med scenografien til de årlige skolekomedier. På gymnasiet satte han et afgørende kunstnerisk fingeraftryk på mange elever og skabte med sit personlige billedkunstlokale, en kreativ oase midt i de studerendes hektiske jagt på de højeste karakterer.
Byen kan også takke Hans Sørensen for Bispegården i Højbyen, der efter en istandsættelse blev genindviet i 1981 med en udstilling af Hans Sørensens værker, i anledning af hans 60-års dag. Udstillingen blev så stort et tilløbsstykke, at kommunens kulturudvalg valgte, at gøre Bispegården til permanent udstillingsbygning og her kunne besøgende følge Hans Sørensens kunstneriske udvikling i de følgende 15 år, frem til hans død som knap 75-årig i 1996.