Da håndværkerlaugene, som blev styret af en oldermand udpeget af mestrene, i 1862 kunne se deres laug forsvinde, forsvandt også den eneste form for sygekasser, man havde kendt. Som modvægt dannede Håndværkersvendene i Kalundborg i 1862 en sygekasse og kort efter blev der også dannet en for byens arbejdere. Initiativet blev taget af, og med tilskud fra, maskinfabrikant Ole Vedel Birch, der i 1874 kortvarigt var medejer af Kalundborg Jernstøberi og maskinfabrik i sidebygningen til ejendommen Kordilgade 50, i dag kendt som Brostrøms Gård.
Med et ugentligt kontingent på otte skilling, kunne hans arbejdere sikre sig selv og deres familie gratis lægehjælp, hvis de skulle blive syge, samt få kontant støtte på en rigsdaler om ugen i op til 12 uger.
Med et ugentligt kontingent på otte skilling, kunne hans arbejdere sikre sig selv og deres familie gratis lægehjælp, hvis de skulle blive syge, samt få kontant støtte på en rigsdaler om ugen i op til 12 uger. Et kolossalt fremskridt for jernstøberiets arbejdere, der ønskede ordningen udbredt til flere virksomheder. Følgen blev oprettelsen af Arbejdernes Sygekasse i 1874, hvor Ole Vedel Birch blev formand. Allerede efter et par år talte foreningen omkring 130 medlemmer.
I slutningen af 1800-tallet, var der fra flere sider i Kalundborg ønske om, at få opført nogle tidssvarende boliger til arbejderne, til erstatning for de ringe boligforhold der eksisterede. I 1896 søgte Ole Vedel Birch på sygekassens vegne byrådet om, at få lov til at benytte godsejer Lawetz tomme grund ved Sct. Jørgensbjerg til opførelse af boliger til foreningens medlemmer. Prisen på jorden var 11 øre pr kvadrat alen, hvor alen angives som `længden af en underarm´. Men initiativet blev standset af en del af sygekassens medlemmer, der ikke ønskede, at deres penge skulle bruges til at købe jord og bygge. Byrådet bakkede dem op.
To år senere tog Vedel Birch derfor initiativ til oprettelse af Arbejderbyggeforeningen `Frem´, hvor medlemmerne skulle indskyde 25 øre om ugen.
To år senere tog Vedel Birch derfor initiativ til oprettelse af Arbejderbyggeforeningen `Frem´, hvor medlemmerne skulle indskyde 25 øre om ugen. Det stillede byrådet sig positiv overfor. I 1902 fik foreningen tilladelse til at bygge, grundstenen lagt og efter omkring to år, stod 40 nyopførte dobbelthuse med tilhørende haver og masser af lys og luft omkring sig, indflytningsklar i foreningens to gader – Vedelsgade og Birchsgade – opkaldt efter maskinfabrikant Ole Vedel Birch. Kvarteret udgør i dag et særligt værdifuldt kulturmiljø for byen, hvor gaden fortæller om et stort fremskridt for arbejderfamiliernes sundhed, til trods for, at der stadig var lokum i gården.
Efter Første Verdenskrig startede endnu en udstykning i området, der siden skulle blive kendt som `Havebyen´: Ole Lundsvej, Chr. D. 2.s Vej, P. Paludansvej, Valentin Jensensvej, Rubjerg Allé og Nyvangsvej.
