J.S. Møller – Jens Schou Christensen Møller, født 17. november 1865, blev uddannet læge i 1891 og slog sig i 1893 ned med egen praksis i Kalundborg, hvor han i 1915 blev udnævnt til kredslæge.

Møller var en ildsjæl, der satte mange fingeraftryk. Han var medstifter af Det Radikale Venstre i 1905 og siden af Kalundborg og Omegns Radikale Venstre. Gennem sine 40 år i Kalundborg satte han markante aftryk på to altafgørende kulturelle områder i Kalundborg: Biblioteket og Museet.

Med inspiration fra udviklingen af et folkeligt biblioteksvæsen i England og Amerika, tog Møller initiativ til oprettelse af Kalundborg Folkebogsamling i 1901, som først efter vedtagelsen af biblioteksloven i 1920, blev til et egentligt folkebibliotek med egne lokaler i Ole Lunds Gård. J.S. Møller var bibliotekets formand frem til 1934.

Biblioteket, indrettet med en solid og hjemlig karakter i en ombygget købmandsgård af den lokale arkitekt Carl Jørgensen, blev brugt som inspiration for andre biblioteker. Også inventaret, udarbejdet af lokale håndværkere, dannede forbillede for andre.

Den historiske interesse for folkemindeforskning gjorde i 1906 Møller til medstifter af Historisk Samfund for Holbæk amt, der holdt sit første møde i Kalundborg. Efter et besøg i kirken gik man til Lindegården, der var solgt til nedrivning. Her fortalte arkitekt C.M. Schmidt, Nationalmuseet, om de rester af Esbern Snares borg, der var fundet på Lindegårdens vænge.

Møller fik sat bygningens og vængets skæbne på dagsordenen og i september 1907 lykkedes det med økonomisk hjælp fra etatsråd Georg Bestle og hans hustru Caroline, ikke kun at få Lindegården reddet fra nedrivning, men også at få bygningen fredet. I 1908 lykkedes det med stort engagement Møller, at få oprettet en museumsforening og stiftet Kalundborg og Omegns Museum. I 1910 fik det tag over hovedet i Lindegården, og J.S. Møller blev dets første formand. En post han bestred med stor ildhu frem til 1934.

Som kredslæge gjorde han ligeledes et stort arbejde inden for skolevæsenet, hvor han fik ændret helt utilstrækkelige forhold med hensyn til undervisningsplaner og skolehygiejne.

Møllers store kulturhistoriske interesse havde under hans lægebesøg på Røsnæs fået øjnene op for en gammel bondekultur med dragter, broderier og inventar, der var ved at forsvinde. Det ville Møller have bevaret for eftertiden og udstillet på Lindegården.

Museet startede med tre stuer og voksede år for år. Efter en udvidelse i 1932 rådede man over 23 lokaler. Ved siden af det utrættelige arbejde med museet, skrev J.S. Møller stribevis af kulturhistoriske artikler og bøger. Mest kendt er den smukt illustrerede `Folkedragter i Nordvestsjælland´, der udkom i 1925.

Først i 1936 forlod han Kalundborg og flyttede til København, hvor han døde 27. februar 1950. J.S. Møller modtog flere udmærkelser: I 1931  Ridderkorset, i 1934 Den Heilmstierne-Rosenkronske Stiftelses Prismedallie og i 1941 Sølvkorset. Møller var gift med forfatterinden og kvindesagsforkæmperen Ingeborg Dorthea Møller, født Partsch, der døde i København i 1945.

Ingeborg Partsch

Den tredje sten er en gravsten for J.S. Møllers svigermor, Ingeborg Partsch f. Hansen, i Harrislev ved Flensborg 21. dec. 1833, d. i Kalundborg 5. mai 1915.

Lokale historier

Gå på opdagelse i de historiske arkiver

Gå direkte til Arkiverne

Kontakt os

Vi er altid klar til at hjælpe. Vores kontor og vores telefoner er åbne mandag til torsdag fra 12.00 til 14.00. Du er også velkommen til at kontakte os pr. mail. Her på hjemmesiden kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål under fanebladet "kontakt".

Esbern Snaresvej 15
4400 Kalundborg

+45 59 51 27 85
Man-tor 12.00 til 14.00, fred. lukket.