Den 24. december 1624 anses for det danske postvæsens fødselsdag. En kongelig forordning, der ændrede sig mange gange, hvor købmænd, borgmestre og gæstgivere ofte stod for fordelingen. Fra 1831, blev en række militærpersoner ofte udnævnt som postmestre, i mange tilfælde som en slags retrætepost.
I 1866 udnævntes forhenværende postmester i Neustadt, major Wilhelm Carl Julius August Diogenes, til postmester i Kalundborg.
I 1866 udnævntes forhenværende postmester i Neustadt, major Wilhelm Carl Julius August Diogenes, til postmester i Kalundborg. Med ham flyttede postkontoret adresse flere gange, indtil det i 1875 fandt et blivende indleveringssted på jernbanestationen ved havnen, der blev taget i brug lige før årsskiftet med åbningen af Nordvestbanen mellem Roskilde og Kalundborg.
Majoren, der var født Holstener, havde en udpræget tysk accent med sig. Da han var dybt konservativ og overdrevent autoritetstro, blev han kendt som en navnkundig original i byen.
Majoren, der var født Holstener, havde en udpræget tysk accent med sig. Da han var dybt konservativ og overdrevent autoritetstro, blev han kendt som en navnkundig original i byen. Den daglige kasseopgørelse krævede meget tid og højlydte kraftudtryk på begge sprog. Så måtte fuldmægtigen træde til, men han ramte altid et tal, som majoren blot kommenterede med bemærkningen: `Ja, det er riktik. Den sum har jaj jo okso fået´.
Distræt og naiv, som han også var, skete det han låste et pengebrev ned i sin skuffe, eller gik med et vigtigt telegram i lommen. Når der blev spurgt efter dem, blev han ofte vred over, at man kunne tro noget blev væk på hans kontor. Når fuldmægtigen spiste middag, passede majoren efter bedste evne ekspeditionen. Det kunne føre til mange pudsige scener, når portoen skulle udregnes. En af dem fandt sted, da en mand indleverede et ekspresbrev til København.
`De vil da vel ikke have, at jeg skal sende en karl og en hest til København for 12 skilling?´.
`Det bliver en dyr affære, min gote mand´, mente majoren. `Åh, hvad, det bliver kun 12 skilling´. `12 skilling´, råbte majoren. `De vil da vel ikke have, at jeg skal sende en karl og en hest til København for 12 skilling?´. Kunden måtte forklare, at stafetryttere for længst var afskaffet og instruerede majoren i besørgelsen af ekspresbreve, betalte og gik. Majoren pakkede pengene ind og bandt dem fast til brevet. Sådan mente han det skulle gøres.
Hvis der manglede et eksemplar af Berlingske Tidende, og det gik ud over greven på Lerchenborg, gik majoren helt fra koncepterne. `At De dok kunne lade hr. Græfen mangle den Berlingske, follmæktik, begrifver jeg ikke´ Da fuldmægtigen foreslog, at man kunne lade abonnenterne mangle efter tur, blev majoren vred og råbte: `Abonnenter! Jamen, det er ja ingen abonnent, der er hr. Græfen. Det gør mig søvnløs. Gudbefahr, follmæktik.´
Det hændte også jævnligt, at fuldmægtigen blev betroet at renskrive majorens embedsskrivelser, og det var svært. Der var rettelser, over- og understregninger, lange ord med kun et par bogstaver. Ofte manglede skrivelsen både hoved og hale. En dag, da det voldte dem begge store vanskeligheder, smed majoren brevet hen ad bordet og råbte. `Det er da for fanden ikke maj, men Dem, follmæktik, der skal skrive den bref!´
Major Diogenes blev afskediget den 31. december 1885, og hans efterfølger, Hans Hansen Stage, blev den første `rigtige´ postmester, der bestred embedet i Kalundborg.
Gravstedet er erklæret bevaringsværdigt i kraft af dets alder og Diogenes position som postmester i Kalundborg, men bemærk desuden inskriptionerne RD og DM, 
Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmændenes Hæderstegn, som Diogenes modtog for sit virke som højtstående militærperson.
